Militæruniformer
Kort om det:
Selvom det lyder mærkeligt, så har mode også spillet en rolle i militæret, og har gjort det igennem mange år hundrede. Igennem tiden har tøjet ændret sig meget, fra farvestrålende tøj til tøj, som var godt at gemme sig i.
Det gamle Ægypten
Ægypternes: Ægypternes rustninger afspejlede sig meget i de råstoffer og dyr de havde i deres land. Ægypternes rustninger bestod typisk, af lændeklæder af bomuld eller hør, en kjortel af bomuld eller hør, et klæde til hovedet, så man ikke ville dehydrere, et par sandaler og et våben.
Nubierne:
Nubierne, som ægypterne havde besat, var en slags elitetropper for ægypterne. Deres tøj bestod typisk af leopard-, gepard- eller løveskind, et lændeklæde og deres ynglings våben spyd eller buer.
Makedonien:
De makedonske falanks havde længere spyd end de græske og stammed oprindeligt fra summerne, men blev overtaget af makedonerne. Da Alexander den store bestemte sig for at sætte perserne på plads, finpudsede han også falanksen. Da han var færdig, var hæren blevet en professionel hær med ens rustninger, bronze hjelme, bronze skjolde, lædertunika, signal systemer osv. Da Alexander var død, gik landet i opløsning og hæren ligeså.
De græske bystater:
De græske bystater er nok mest kendt for deres hopliter, som brugte de lange spyd falanks, disse var dog kortere end de makedonske. Desuden havde de bronzehjelme, bronzepanserplade til ryg og front, bronzebenskinner, sandaler, stort rundt skjold og en tunika. En af de mest kendte græske bystater er Sparta, en bystat der havde de bedste hopliter i hele Grækenland og dem der levede det mest spartanske liv.
Romerriget:
Tidlig periode: I den tidelige periode af Romerrigets historie var der ikke nogen uniform til soldaterne i den romerske stat, fordi hæren ikke var professionel, men derimod en hær, hvor unge mænd bare kunne melde sig til at kæmpe for en sommer, for at kæmpe der. Da man heller ikke fik en bestemt løn, kunne man se forskel på dem der havde været der længe og var ”gode” til at plyndre, og dem der aldrig fik så meget ud af deres angreb.
Mellem periode: I denne periode fik man for første gang uniformer, som så var en soldats egen ejendom, og som han skulle passe på og holde vedligeholde. Det bestod af en rød tunika, et par nittede sandaler, et par almindelige sandaler, et Pilum (spyd), Gladius (kort stiksværd) og Vagina (skede), Pugio (daggert), Lorica Segmentata (rustning lavet af flere led), Galae (Hjelm med nakke beskyttelse, kindklapper og skind), Scutum (Firkantet skjold, der buer ud af), Sarcina (Bagagebylt), Furca (Bærestang), Sudius Murale (To pæle til lejrens palisade), Subarmalis (Læderkappe), Patera Situla (Kogegrej), 14 dages rationer, vandsæk, Considito, Ligo eller Dolabra (Hakke, skovl eller økse), Spongia (Toiletsvamp) og Lucernulae (Olielampe). Desuden fik man løn, og man meldte sig ikke til at kæmpe for en sommer, men til at være professionel soldat i 20 år, som så blev forlænget til 22 år under kejser Augustus. Når an var færdig som legioner, blev man sent ud til provinserne, hvor man fik tildelt et stykke land.
Sen periode: I den sene periode blev Romerriget delt op i to forskellige separate riger Vest og Øst, og man begyndte at efterligne andre landes udrustning. I vest gik man væk fra legionerne og fik i stedet Comitatenses, de var ikke lige så godt trænet som legionerne og havde heller ikke en lige så god rustning. Deres rustning bestod af en ringbrynje, en hjelm, en ringbrynje, et Gladius (Kort stiksværd), bukser (Enten knæ lange eller ankel lange), en kappe (Enten uld eller læder), desuden havde de det meste af de tidelige legionærers udrustning. Ved det østromerske rige begyndte soldaterne mere og mere at ligne de arabiske folkeslags udrustning og våben, men deres fodfolk lignede vest romernes meget.
Hunnerne
Hunnerne var ikke det rigeste folkefærd, fordi de var nomader og jagede derfor meget, for at få mad. Dette kunne også ses på deres rustninger, som ikke var lavet af metal, men derimod lavet af læder, som de fik fra de dyr de jagede. Det eneste der var lavet af jern og andet metal, var deres sværd, pilespidser osv. Deres rustninger var også lavet af pels, som de også fik fra de dyr de jagede.
Skandinavien
Skandinaverne eller bedre kendt som vikingerne brugte rustninger, som var varme og kunne indgyde frygt hos modstanderen. De havde typisk en hjelm af jern, vel og mærket uden horn, som nogle ellers kunne tro, støvler af læder, trøjer og bukser, enten lavet af hør, læder og uld og så havde de deres våben, typisk økse og sværd.
Middelalderen var korstogenes tid, og alle soldater og riddere bar derfor kors på deres tøj og bannere, og så også fordi man var katolikker. Ridderne som også var adels mænd havde pladerustninger, altså en rustning sat sammen af flere plader stål, desuden havde de et sværd, et banner med et våbenskjold, en hjelm af stål og måske havde de en lang tunika til at dække selve rustningen. Hvis man bare var almindelig fodsoldat, havde man ikke råd til så fin en rustning, så man var nød til at nøjes med læder og ringbrynjer, som så også gav højere bevægelses frihed.
Kina
Da Kina var det mest magtfulde land i Asien, havde de også de bedste uniformer. De bestod af en undertrøje af silke til at modstå pile fra armbrøsten og buer, en trøje udenpå til at holde varmen og en rustning af hærdede sammensatte læderplader, så de havde en god bevægelighed. Deres favorit våben var spyd, fordi deres fjender typisk var mongolerne og tatarerne, som var nomade folk mod nordøst for Kina, hvis ynglings våben var buer og heste.
Mongoliet
Mongolerne var et nomadefolk, som bekrigede hindanden og ikke havde tid til at lede efter alt for meget jern, og havde derfor ikke de bedste rustninger. Deres rustninger bestod bare af simple hørtunikaer og skind. Det ændrede sig dog, da Djenghis Khan besluttede sig for at tage hævn over Kina, tartarene og andre folk der havde udnyttet mongolerne. Han vidste at han ikke kunne vinde over kineserne med de ”rustninger” de havde, så han fik nogle til at lave nogle rustninger fuldstændigt magen til kinesernes.
Europa i Renæssancen
I renæssancen havde man lige fået kanoner, teknologi vandt indpas og riddere var ved at gå af mode, man kan dermed sige at en guldalder var i gang på dette område. Man begyndte også at lave uniformer til soldater man havde, disse rustninger var pyntet med flere farver og andre unødvendige ting, som godt kunne gøre et slag svært at kæmpe, man fik også en lette rustning af stål, som kunne modstå lidt mere end læder, soldater kunne også få en musket, som var et meget tungt og klodset gevær.
I. Verdenskrig
Tyskland: De tyske soldater var meget kendt for at have hjelme med en lille spyd lignende pikkel på toppen, den blev dog sener fjernet for at den ikke skulle stikke op over skyttegraven. De havde også deres grå uniformer, bestående af en grå trøje/tunika lavet af uld, et par bukser, også lavet af uld i grå, en riffel, en rygsæk til rationer, granater og andre ting, som man skal bruge i felten og et par støvler af læder, som dog blev en mangelvare i slutningen af krigen. Tyskernes uniformer var grå, så de var mindre synlige i deres skyttegrave.
Frankrig: Selvom alle andre lande havde skiftet deres farverige uniformer ud med grå, brun eller khaki. Men det gjorde franskmændene ikke, de brugte derimod stadig røde bukser og blå bukser, som gjorde dem til nemme mål. Det blev dog ændret meget hurtigt med andre mindre synlige tekstiler. I 1915 fik frankmændene stålhjelme, som de også påførte en gasmaske, senere gjorde Tyskland og England lige sådan. Selvom franskmændene skiftede uniformer skiftede de ikke fra gamacher til støvler.
England: Englænderne var klogere en franskmændene, da de allerede før krigen havde lavet deres uniformer om til khakifarvede uniformer. Men selvom de havde gjort det, lavede de ikke deres hjelme om til stålhjelme før efter franskmændene gjorde det. Hen mod krigens slutning fik englænderne lige som franskmændene sandsække om nakke til at have deres håndgranater i, og så også lige som de andre fik de gamacher og snørestøvler til at gå i, fordi der var mangel på læder.
II. Verdenskrig
Tyskland: De mest kendte uniformer under anden verdenskrig var nok de mørkegrå SS uniformer, det er de fordi, når man tænker på holocaust eller anden verdenskrig, så tænker man også på tyskerne i deres uniformer. Den grå kampuniforms farve skyldtes, at man ikke skulle kunne ses af fjenden, mens de grå messeuniformer bare var til at matche de andre, så ville jernkors og andre medaljer også ses mere skindene ud. Deres uniformer bestod af et par grå bukser, en grå trøje, en grå jakke, en grå stålhjelm, et par sorte støvler i læder, en riffel eller maskinpistol, en pistol, nogle håndgranater, en rygsæk med feltrationer og andet nødvendigt. De højtstående generaler, ministre og feltmarskaler, som Herman Göring og Albert Speer, havde sorte uniformer, som skulle indgyde frygt og respekt hos andre, det fik også deres jernkors til at glimte mere. Deres uniformer bestod også af mærkelige vedhæng, som de skulle bruge til at blære sig med.
De allierede: Amerikanerne var klædt i en mat grøn farve, så de ikke så let ville blive set i buske og græsset. Deres uniformer bestod typisk, af en grøn stålhjelm, et pat grønne bukser, et par kakifarvede støvler, en grøn jakke, en riffel eller maskinpistol, nogle håndgranater, en rygsæk med feltrationer og andre nødvendige ting.
