Hippierne også kaldet Blomsterbørn kom frem i 60'erne men blev først rigtigt set i 70'erne. Den første tid blev Hippierne bare set som et folk der ikke brød sig om samfundet og dets meninger, samt Vietnam-krigen. Deres slogan var ”Make love, not war. Så derfor repræsenterede krigen alt det så de så værende ondt. Hippierne delte en stor glæde for livet, samt naturen og ønskede ”som mange ved” fred, harmoni og frihed og de ønskede en verden uden krig. De fleste hippier røg hash og LSD og tog en masse form for underlige stoffer, også for at prøve det af, det er også det mange folk forbinder med hippier. De nøgenbadede og både mænd og kvinder havde langt hår, det lange hår var også for at markere, at de var i opposition til den karseklippede, autoritetstro soldat. Ud over det lange hår benyttede hippierne blomsten som deres symbol og våben, de ønskede Flower-power og de afviste samfundets materielle grådighed.
Hippierne har altid været kendt for deres spraglede tøj som de nogle gange selv syede. Pandebånd, eventuelt med en blomst i, Veste, sweatere, sandaler, cowboybukser og ikke mindst peace-symboler var kendt hos hippierne. Det var flagrende og mangefarvet. Kvinderne afstod også fra den lårkorte kjole og gik med gulvlange kjoler. Mændene kunne gå med lange flagrende gevandter og anvendte tit smykker. En del af den borgerlige forargelse kom derfor til at gå på, at man ikke kunne se forskel på mænd og kvinder. Hippierne individualiserede ofte deres eget tøj ved at male eller brodere mønstre på det. Alligevel var der et overordnet fællespræg over tøjstilen, hvilket fik de professionelle modeskabere til at lancere en hippiemode til borgerskabet, der var orientalsk påvirket med stribede djellabas, haremsskjorter, teltkjoler og Nehru-jakker.
